Hammels unge giver inspiration til spejdere på Sjælland
Danmarks største juledekoration på vej ved Næstved
Af Michael Wulff
Telefonen ringede på FavrskovPostens redaktion:
"Det er Michael Wulff!"
"Go'dav. Du har i 2014 - den 22. december - skrevet om verdens længste guirlande fremstillet i Hammel. Hvordan fik I den optaget som verdens længste," spurgte stemmen i den anden ende.
Stemmen tilhørte en spejderleder fra Herlufmagle ved Næstved. Han planlægger netop nu december måneds aktiviteter og forklarede, hvorfor han ringede.
"Vi tænker at læsse et tons ler af på jorden. Så kan spejderne gå igang med at dekorere, og vi kan slutte med at sætte et stort lys i midten. Men vi vil også gerne registreres som verdens eller Danmarks største."
Spejderlederen fik lidt oplysninger og blev ønsket en god jul. wuf