Fortsæt til indhold

Sådan er reglerne for valgplakaterne

Ikke alle politikere har tilsyneladende styr på reglerne. Har du? Her er de officielle retningslinjer for valgplakater fra Økonomi- og Indenrigsministeriet

Samfund
Jonas Wrede Hansen

Det var ikke alle politikere, som havde helt styr på reglerne i går, da de første valgplakater i Aarhus blev sat op. Flere partiers kandidater til årets kommunalvalg kom således op at hænge i lygtepæle og vejtræer før klokken 12, hvilket er i mod reglerne. Men hvad skal politikerne egentlig overholde, når de går i gang med at sætte valgplakater op i bybilledet? Lokalavisen Aarhus har undersøgt reglerne, som findes på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside.
(Artiklen fortsætter under billedet)

På Viborgvej i Aarhus var en mand i går i gang med at hænge en valgplakat op for Almaz Mengesha fra Liberal Alliance allerede klokken 10.40. Plakaterne måtte først hænges op fra klokken 12 ifølge lovgivningen.Foto: Byrd / Espen Swane

Hvor og hvordan må valgplakater hænges op?

I regelsættet står der, at valgplakater må hænges op på master til vejbelysningen og til brug for elforsyningen på både offentlige og private veje. Derudover må valgplakater på offentlige veje også hænges på vejtræer, hegn samt på indretninger fæstnet i jorden, der har til formål at fremvise valgplakater.
LÆS OGSÅ: Så er valgkampen for alvor i gang
Valgplakater skal ophænges forsvarligt på en sådan måde, at de ikke dækker for autoriseret afmærkning, herunder færdselstavler, vejvisningstavler eller lignende udstyr, forhindrer hensigtsmæssige oversigtsforhold eller i øvrigt udgør en fare for trafiksikkerheden.
Valgplakater må endvidere ikke hænges op på en måde, der medfører skader på eller ændringer af vejtræer eller master til vejbelysning, hegn og indretninger til forsyningsvirksomhed. Det er derfor ikke tilladt at sømme, nagle eller skrue valgplakater op i træerne, ligesom der heller ikke må saves eller beskæres for at kunne hænge valgplakater op.
Ophængte valgplakater skal være forsynet med navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer på den fysiske eller juridiske person (f.eks. partiorganisationen), der har iværksat ophængningen af valgplakaterne. Oplysninger om en juridisk person (partiorganisation eller lignende) skal altid suppleres med oplysninger om navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer på en fysisk person (kontaktperson), der repræsenterer den pågældende partiorganisation eller lignende. Kravet om oplysning af e-mailadresse er nyt og følger af lovændringen i 2017.

Hvor må valgplakater ikke hænges op?

Valgplakater må ikke hænges op:

  • på eller over motorveje, motortrafikveje og disse vejes rampeanlæg,
  • i midterrabatter, rundkørsler, midterøer og lign. på strækninger, hvor den tilladte hastighed er over 60 km/t.,
  • i midterrabatter, rundkørsler, midterøer og lign. på strækninger, hvor den tilladte hastighed midlertidigt er nedsat til 60 km/t. eller derunder,
  • på samme indretning som autoriseret afmærkning, herunder færdselstavler, vejvisningstavler eller lignende vejudstyr,
  • på højspændingsmaster, transformerstationer, kabelskabe og lignende,
  • nærmere end 0,5 meter fra kørebanekant eller 0,3 m fra cykelstikant målt fra den nærmeste kant af valgplakaten,
  • lavere end 2,3 m direkte over fortov eller cykelsti målt fra nederste kant af valgplakaten,
  • højere end 1,5 m under laveste strømførende ledning målt fra øverste kant af valgplakaten, eller
  • på en sådan måde, at valgplakaten kan medføre skader på eller ændringer af vejtræer eller master til vejbelysning, hegn og indretninger til forsyningsvirksomhed.

Valgplakaterne og de midler, der er brugt til at hænge dem op med (strips, snore m.v.) skal være taget ned igen senest 8 dage efter valgdagen ved døgnets afslutning, lyder det fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet.