Mand død i politiets varetægt
Jacob Nielsen
En mand er afgået ved døden, mens han var i politiets varetægt. Det oplyser Politiklagemyndigheden, som undersøger episoden, der fandt sted i Østjyllands Politikreds tirsdag aften klokken 23.25.
Manden døde som følge af skader, han kort forinden havde påført sig selv, oplyses det.
Når Politiklagemyndighedens undersøgelse er afsluttet, vil myndigheden udarbejde en juridisk redegørelse om sagen til Statsadvokaten i Viborg.