Ideer efterlyses, der kan gøre kæmpevindmøller mere "spiselige"
30. oktober er der frist for at søge tilskud til konkrete projekter og initiativer, som skal fremme lokal accept af nye vindmøller på land
Om kort tid opføres vindmøllerne ved Thorsminde vest for Låsby. I den andledning efterlyser Skanderborg Kommune nu forslag til lokale projekter, der kan være med til at skabe større accept af de nye kæmpevindmøller, skriver kommunen i en pressemeddelelse.
Skanderborg Kommune kan søge Energinet.dk om tilskud til konkrete projekter og initiativer, som netop skal fremme accepten af nye vindmøller på land. Puljen er på i alt 580.800 kroner.
Tilskud kan gives til dels anlægsarbejder, som styrker landskabelige og rekreative værdier i kommunen eller til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder.
På Miljø- og Planudvalgsmødet i marts blev det besluttet, at ovennævnte de retningslinjer skal suppleres med lokale retningslinjer så det primært er projekter geografisk når de opstillede møller, som prioriteres og at det samtidig gerne må være projekter, der også styrker det lokale foreningsliv. Desuden vil man gerne have miljø og klimavenlige projekter.
Fristen for at sende en ansøgning er 30. oktober. Du kan finde ansøgningsskemaet her. Du skal logge på med din nemID og vil blive bedt om en berskrivelse af dit projekt samt budget og placering. Ansøgningerne vil blive behandlet i kommunen, som prioriterer de ansøgninger, der videresendes til Energinet.dk.
Hvis du har brug for hjælp til at formulere et projekt, vil kommunen gerne hjælpe dig. Du kan henvende dig til til klimakoordinator Susanne Skaarup på susanne.skaarup@skanderborg.dk eller tlf. 8794 7176.
Du kan også møde op i morgen torsdag 26. oktober mellem klokken 16-21 i i Låsby Hallen og få hjælp til ansøgningen. Vær opmærksom på, at du skal tilmelde dig senest torsdag kl. 15 hos Susanne Skaarup.