Syv indbrud på få dage
Flere gange er ruder blevet knust med sten
"Vi har en bølge af indbrud i øjeblikket. Det har der generelt været i Hedensted, Horsens og Skanderborg."
Sådan siger Lars Elmstrøm, politikommissær ved Sydøstjyllands Politi mandag morgen, efter man har modtaget en del indbrudsanmeldelser henover weekenden.
Tre af indbruddene er sket i Ry, to i Skanderborg, et enkelt i Gram og et enkelt i Stilling.
Indbruddene:
Villa på Forsythiavej, Skanderborg. Skete natten til lørdag kl. 01:26. Blev opdaget og anmeldt af nabo. En rude var knust. Koster endnu ukendt.
Villa i Hybenparken, Skanderborg. Skete mellem 29. september og 1. oktober. En rude blev smadret med en sten. Koster endnu ukendt.
Villa på Lokesvej i Ry. Skete mellem 28. og 29. september. En rude blev knust med en sten, og der blev stjålet smykker og it-udstyr.
Villa på Sanatorievej i Ry. Skete mellem 29. september og 1. oktober. Her blev et vindue opbrudt. Naboen anmeldte indbruddet. Koster endnu ukendt.
Villa på Vessøvej i Ry. Skete mellem 30. september og 1. oktober. En terrassedør blev brudt op, og indbrudstyven slap væk med kontanter, smykker og it-udstyr.
Villa på Stadionvej i Stilling. Skete mellem 29. september og 1. oktober. Køkkenvinduet blev opbrudt, men umiddelbart er intet blevet stjålet.
Villa på Haraldsvej i Gram. Skete natten til søndag klokken 01.20. Et garagevindue blev opbrudt, og tyven stak af med to cykler ud af garagedøren. Der var tale om en racercykel og en mountainbike.