Bilist endte i rabatten efter overhaling
En mand fra Auning overhalede flere biler, før han kørte galt og endte i rabatten
Politiet og flere ambulancer måtte i eftermiddags kører med udrykning til et voldsomt trafikuheld på hovedvej 16 ved Stenvad. Det skriver TV2 Østjylland.
Ulykken skete klokken 13.26, hvor føreren af en sort Mercedes forulykkede med en anden bil.
"Bilen, der ender med at køre galt, kommer kørende i overhalingsbanen og overhaler en række biler, og føreren af bilen kommer til at ramme en anden bil, der skulle svinge til venstre," siger vagtchef hos Østjyllands Politi Carsten Dahl til TV2 Østjylland.
I bilen, som blev påkørt sad foruden føreren og en passager.
"Føreren og den passager, der også befandt sig i bilen, er dog bragt til Randers Sygehus til undersøgelse, men der er heldigvis ikke sket større personskade," siger Carsten Dahl til TV2 Østjylland.
-jwh.