Fortsæt til indhold

Ny mæglerbutik med 100 procent fokus på lejligheder

Der er gang i lejlighedsmarkedet i Aarhus

Samfund
Arkiv

Der er gang i salg af lejligheder i Aarhus. Især i det centrale Aarhus er der bygget og bliver fortsat bygget flere hundrede ejerlejligheder.
Nybyggeriet og mange salg af eksisterende lejligheder får nu ejendomsmæglerkæden home til at åbne sin forretning nummer to i 8000 Aarhus C, oplyser home i en pressemeddelelse.
Den nye butik får 100 procent fokus på lejligheder. Der er travlt på boligmarkedet, og særligt lejlighederne trækker mere og mere opmærksomhed i Aarhus C.
LÆS OGSÅ Solgt på rekordtid: Dette område i Aarhus er Danmarks mest populære til prisen
Navnet på den nye butik bliver 'home Lejlighedsbutikken Aarhus', og den har adresse på byens måske mest befærdede sted, Banegårdspladsen 20 B.
home har tidligere haft en butik, der lå på Frederiks Allé, der udelukkende beskæftigede sig med lejligheder. Den lukkede for nogle år siden i kølvandet på finanskrisen og nedgangen på boligmarkedet.

Digital butik

I tidens ånd går den nye lejlighedsbutik helt digitalt på sociale medier og nettet.
LÆS OGSÅ: Aarhus-butik har solgt flest boliger af alle i Danmark
"Vi er, hvor lejlighedskunderne er – online døgnet rundt. Vi glæder os til at hjælpe alle lejlighedskunder med køb og salg af ejerlejligheder og andelsboliger, og vi tilbyder, også i tidens ånd, salgsvurderinger, når det passer kunderne; morgen, middag og aften," siger butikschef og ejendomsmægler Andreas Bjerregaard.
Lejlighedsbutikken åbner fredag 27. oktober klokken 09.
-jr