Lokale ingeniører med til at udvikle racerbil
Kirkholm Maskiningeniører simuleret aerodynamikken på Agile-raceren
@Byline.emne:Motorsport Skanderborg Agile Automotive er Danmarks nye bilmærke. Den danske virksomhed har udviklet racerbilen SCX, der er bygget i det på én og samme tid lette og stærke materiale kulfiber. Kirkholm Maskiningeniører, der har hovedsæde i Skanderborg, kan bryste sig af at spille en rolle i udviklingen af Agile-raceren. Det er en bekostelig affære at producere biler, og det er vigtigt, at alt fungerer optimalt. For at validere designet, tydeliggøre potentielle risici og øge bilens performance, har Kirkholm Maskiningeniører simuleret aerodynamikken på bilen. “De simuleringer, vi har lavet på bilen, viser blandt andet, hvor vinden rammer køreren - og det stemmer godt overens med senere fysiske test,” forklarer CFD-eksperten Jacob Mac Rygaard, der ser frem til, at der kommer flere opgaver fra Agile Automotive. Navnet ’Agile’ betyder ’adræt’. Det er netop tanken, at Agile Automotives biler er atletiske, lette og hurtige. Den nye danske bilproducent har udviklet raceren SCX og den mere civiliserede roadster SC 122. Mens SC 122 endnu ikke er produceret, er SCX-raceren blevet til virkelighed. Det er Bo Ørbjerg og Tim Hansen, der har skabt Agile Automotive. srj