Fortsæt til indhold

AGF blev skilt ad i Parken af FCK

Aarhusianerne var chanceløse mod FCK

Samfund
Jeppe Rafn

AGF var i dag ude i en meget svær kamp på udebane mod de danske mestre fra FC København.
FCK har indtil videre i denne sæson ikke været så suveræne, som de plejer, men på hjemmebane har de endnu ikke tabt en kamp.
Det skete heller ikke mod AGF, som ellers stillede optimistisk op med to angribere på banen, både Kasper Junker og Morten 'Duncan' Rasmussen.
LÆS OGSÅ: DBU afviser protest fra AGF
Hjemmeholdet pressede på og fik efter en halv times spil et tvivlsomt straffespark, da dommeren vurderede, Amini ramte bolden med armen.
Udeholdet slap med skrækken, da Benjamin Verbic bankede bolden over mål.
Fem minutter senere gik det dog galt efter et flot FCK-angreb, Uros Matic afsluttede med en sikker scoring.

Benjamin Verbic fik revanche for sit brændte straffespark kort før pausen, hvor han gjorde det til 2-0.
FCK's slovenske profil var også manden bag den sidste fod på bolden midt i 2. halvleg med målet til 3-0.
Cirka 20 minutter før tid øgede FC Københavns topscorer Pieros Sotiriou til slutresultatet 4-0.