"Jeg slukkede selv ilden"
Ejer fik hurtigt kontrol over flammer i køkkenet
Arkiv
Mandag eftermiddag blev brandvæsnet kaldt til Adelgade i Ebeltoft.
Meldingen lød på en brand i et køkken hos Café Sommerdrømme ved gågaden, men noget større drama var der ikke tale om, selvom sådanne meldinger bliver taget særdeles seriøst, når der er meldinger om ild i den tætbebyggede, gamle bydel.
"Der gik ild i noget fedt på mit komfur, men jeg slukkede det selv. Der var en del røgudvikling, som brandvæsnet hjalp mig med," fortæller ejer Tommy Sørensen.
dp