Baneforhold skaber problemer for togtrafikken
Arriva har her til morgen aflyst flere togafgange mellem Aarhus og Herning
Arkiv
I går var det DSB, der var nødt til at aflyse togafgange fra Aarhus Hovedbanegård. I dag er det så Arriva, som har problemer med at afvikle den normale togtrafik.
"Aflysningen skyldes baneforhold," skriver Arriva på sin hjemmeside.
Toget, der skulle have kørt klokken 07:30 fra Aarhus Hovedbanegård til Herning, blev således aflyst, og flere tog den anden vej er også her til morgen blevet aflyst. Det er derfor en god idé at tjekke sin afgang en ekstra gang, inden man tager hjemmefra.