Butiksvagt umotiveret stukket med kniv i armen
Gerningsmanden er blevet fængslet på psykiatrisk afdeling
En butiksvagt blev i nat helt umotiveret overfaldet og stukket i armen af en 29-årig mand.
Butiksvagten stod sammen med en kollega udenfor Bilka i Tilst, da den 29-årige dukkede og begyndte at råbe ad dem.
Pludselig havde den 29-årige taget fat i vagten og stukket ham to gange med en kniv i højre overarm, oplyser Østjyllands Politi.
LÆS OGSÅ: Bilka i Tilst holder nu åbent døgnet rundt
Vagten slap med overfladiske skrammer og kunne sammen med sin kollega løbe efter den 29-årige, der var hurtig til at stikke af.
Vagten havde nået at trykke på sin overfaldsalarm, så politiet dukkede hurtigt op og fandt gerningsmanden på Tilst Skolevej, hvor han det samme lagde sig ned og smed kniven fra sig, da betjentene kaldte på ham. Det skete natten til mandag klokken 01.23.
LÆS OGSÅ: Butiksmedarbejder bidt til blods
Den 29-årige mand er sigtet for kvalificeret vold og for at bære kniv. Han er i dag blevet varetægtsfængslet i fire uger i surrogat på psykiatrisk hospital.
-jr