60.000 aarhusianere kan vælge mellem disse 23 kandidater
Der er valg til Ældrerådet i Aarhus i oktober
23 aarhusianere stiller op til valg til det nye ældreråd i Aarhus Kommune.
Alle på 60 år eller derover kan stemme til valget, hvor der skal vælges 15 medlemmer.
LÆS OGSÅ: Ny formand for Ældrerådet i Aarhus
"Ældrerådet har gennem årene været en kritisk og samtidig konstruktiv samarbejdspartner. Ældrerådet har givet mig og mine kolleger i byrådet rigtig god sparring. Jeg kan se, at der er et stærkt felt på stemmesedlen i år. Der er en del gengangere, men også nye ansigter. Jeg ser frem til, at der igen bliver valgt et ældreråd, der kan komme med konstruktive idéer i forhold til de udfordringer, der er på ældreområdet i disse år, hvor vi bliver flere og flere ældre i befolkningen," siger Jette Skive, rådmand, Sundhed og Omsorg, i en pressemeddelelse fra Aarhus Kommune.
Valget finder sted fra 10. - 31. oktober, og alle skulle have fået tilsendt stemmemateriale enten via e-Boks eller brev.
-jr