Fortsæt til indhold

Ellen Kjeldsen udstiller keramik på Ulstrup Bibliotek i november

Samfund
Arkiv

Ellen Kjeldsen har lavet keramik i næsten 40 år. Hun startede på aftenskole og har haft forskellige lærere gennem årene, men de sidste mange år har det været uden lærer.
Så laver Ellen det, hun har lyst til, for når man har en lærer, er der tit bundne opgaver, hvor produktet skal line emnet, man har foran sig. Ellen har også lært at modellere på et kursus, og det synes hun, er fantastisk.
Ellen Kjeldsen laver nok mest fantasifugle og dyr til haven, og de bruges ofte som gaver til vennerne. Ellen hygger sig med at arbejde med det. Det er ikke altid, det bliver til det, hun har planlagt fra starten, men det er jo kun hende selv, der ved det. Børnebørnene elsker også at arbejde med ler og er rigtig gode til det.
Ellen har lige været på Ulstrup Billedskole og lave juletræer med børnene på de to hold.
Udstillingen viser ting lavet over alle årene, hvor Ellen også har lavet rakubrændte ting.
Udstillingen kan ses frem til torsdag den 30. november.