Wistoft afløser Bollesen, hvis ...
Særlig passus i konstitueringsaftalen tager simpelthen højde for et eventuelt borgmesterskifte
Hvis Socialdemokratiets Ole Bollesen af en eller anden grund må forlade borgmesterposten for tid og evighed i det nye byråd, er det aftalt, hvem der så afløser ham.
Nummer to i kongerækken hos Socialdemokratiet?
Nej, det gør 1. viceborgmester Claus Wistoft (V).
Det står simpelthen indskrevet i konstitueringsaftalen med følgende ordlyd:
"Hvis borgmesterens forfald nødvendiggør omkonstituering, erklærer partierne bag denne aftale at være enige om, at borgmesterposten skal besættes af første viceborgmester".
Da Lokalavisen konfronterede nuvæverende borgmester Claus Wistoft med denne særlige passus i aftalen, lød svaret:
"I en forhandlingssituation tager man selvfølgelig, hvad man kan få."