'FÅ DOG NOGET FART PÅ!'

Mange har sikkert bemærket, at det kan være vanskeligt - og nogle gange direkte farligt - at cykle eller gå i København. Og det er ikke bilerne, der alene udgør faren - det gør aggressive cyklister og motionsløbere også.
Emil Ipsen, studerende på Københavns Universitet, har skrevet et debatindlæg i B.T. om, hvor chokerende det har været for han at flytte fra Kolding til København. Han skriver bl.a.:
"En morgen tog jeg eksempelvis mod studiet i lidt godt tid – og allerede der gik det måske galt. Solen skinnede, og jeg besluttede mig for at tage den lidt med ro og bare nyde turen. Ikke mange minutter gik der dog, før en hidsig temporytter fløj forbi mig i sin fine Hugo Boss-frakke og råbte mig lige ind i hovedet: 'FÅ DOG NOGET FART PÅ!'
Lettere forskræmt røg jeg ud af mine morgentanker om den flotte københavnske arkitektur, og jeg prøvede instinktivt at kaste min cykel mod højre for at sikre, at jeg ikke var i vejen. Jeg var dog allerede helt ude i højre side af cykelstien, og af forskrækkelse hamrede jeg lige ind i kantstenen og lå få sekunder efter på fortovet med et skævt cykeldæk og et blødende håndled.
Men heller ikke en gåtur langs Søerene kan være ufarlig:
"I et nyt forsøg på at integrere mig i København tog jeg en dag ned til søerne for at gå en tur med min kæreste og i et håb om at finde en oase i København med plads til tanker og ro.
Der går dog ikke fem minutter, fra vi starter gåturen, før vi er ved at blive hamret ned af den første kvinde i 30'erne, der kom løbende med en babyjogger.
Af erfaring fra cykelstien vidste jeg, at denne travlhed på stierne betyder, at man skulle holde sig ind til siden og sætte tempoet op. I et militærmarch-tempo hev jeg derfor min kæreste under armen for at fortsætte vores gåtur i den københavnske oase.
Halvvejs rundt om den første sø stoppede jeg op - det var jo ikke hyggeligt? Turen var en konstant træningsøvelse i at undgå travle kvinder med babyjoggere og cyklister på afveje.
Fortvivlet måtte jeg erkende, at jeg aldrig bliver en rigtig københavner. For jeg vil have lov til at nyde cykelturen på trods af, at jeg bliver råbt i hovedet hver anden dag, og jeg vil have lov til at nyde en gåtur uden at skulle tage hensyn til babyjoggere og barnevogne med kvinder, der bevægede sig et tempo, der kunne få en til at tro, de var deltagere i et maraton," skriver den unge mand fra Kolding og har dette råd til de travle københavnere:
"Sæt tempoet ned, nyd livet, og husk, at vi nok skal nå det hele."