Tre partier kritiserede det seneste skoleforlig

Valgkampen åbenbarede, at der enighed om at bevare samtlige ti folkeskoler i Syddjurs plus kommunens specialskole, Pindstrupskolen, i mindst de næste fire år. Enhedslisten og Dansk Folkeparti stemte ikke for det seneste store skoleforlig i 2016, hvor et byrådsflertal stemte ja til en ny økonomisk tildelingsmodel til skolerne, hvor normen er, at pengene følger det enkelte barn. Ligeledes en model for inklusion, som skal - økonomisk - motivere skolerne til at beholde flere børn, som man tidligere visiterede til en specialskole, i eget regi.

Jørgen Brøgger (C), der ikke fik plads i det nye byråd, stemte hverken for eller imod forliget.

Enhedslisten, Konservative og Dansk Folkeparti pippede højest, når temaet i valgkampen var skolepolitik. Både Enhedslistens Jesper Yde Knudsen, der har overtaget formandsposten i Udvalget for Familie og Institutioner efter Per Zeidler, og Konservatives Jørgen Brøgger markerede således deres modstand mod den økonomiske tildelingsmodel, fordi den efter deres opfattelse gør det svært at drive kommunens mindre skoler.

“Vil vi bevare de små skoler, bør vi også vise, at vi mener det, men det gør vi ikke med den nuværende tildelingsmodel,” siger Jørgen Brøgger.

Jesper Yde Knudsen er enig. Han fastholder, at skolerne uretmæssigt måtte bøde 6-7 millioner kroner i forbindelse med det seneste skoleforlig.

Udvalgsformanden, der bliver afløst af SF's Kirstine på formandsposten i det nye byråd, er indstillet på at foreslå, at skoleområdet skal tilføres ti millioner kroner, når det nye byråd skal lave sit første budget efter sommerferien i 2018, hvor den nye tildelingsmodel inden da er blevet evalueret.

Flugt fra folkeskolen

Dansk Folkepartis Per Dalgaard har i valgkampen haft mest fokus på inklusion i folkeskolen.

“Det kan ikke nytte noget, at skolerne skal optage børn, der larmer og forstyrer undervisningen. Det tjener intet formål og betyder kun, at andre børn skifter fra folkeskolen til privatskolen,” har det lydt fra Dalgaard ved flere vælgermøder.

Svag stigning

I en periode med faldende børnetal er der hård kamp om børnene. I Syddjurs er der foruden de ti folkeskoler og Pindstrupskolen hele seks friskoler.
De tre, Midtdjurs Friskole i Nimtofte, Ugelbølle Friskole og Feldballe Friskole, er alle opstået, fordi Syddjurs Byråd i maj 2009 besluttede at nedlægge folkeskolerne i de tre byer. De øvrige privatskoler/friskoler er Syddjurs Friskole i Egens, Rønde Privatskole og Ryomgård Realskole.
Tabellen i faktaboksen viser en svag stigning procentuelt i retning af, at flere børn vælger privatskole i stedet for folkeskole - målt på de sidste fem år.

Hvad koster det?

Lokalavisen har spurgt direktør Jørgen Andersen, Syddjurs Kommune, hvad Syddjurs Kommune har betalt til statskassen i år for skoleelever, der i sidste skoleår ikke gik i en kommuneskole?

Privatskolerne modtager 75 procent af de gennemsnitlige udgifter pr. folkeskoleelev i offentligt tilskud.
Det er det tal, som Socialdemokratiet på Christiansborg vil have bragt ned på 71 procent.

Tallene ser således ud, oplyser Jørgen Andersen:

Den samlede udgift for Syddjurs Kommune til staten for elever på privatskoler og efterskoler ser således ud for skoleåret 2016-2017:

Den tilsvarende udgift, der skal afregnes med staten i 2018 for indeværende skoleår 2017-2018:

Fakta:

Tal pr. 5. september: 2012/2013 - 2013/2014 - 2014/2015 - 2015/2016 - 2016/2017 - 2017/2018

Elevtal pr. klassetrin i privatskoler 2017/18

Kilde: Syddjurs Kommune
Noter: