Regentparret holder jul på Marselisborg uden familien
Ifølge Kongehuset holder dronning Margrethe og prins Henrik i år jul på Marselisborg uden børn og børnebørn
Arkiv
Traditionen tro holder dronning Margrethe og prins Henrik også i år jul på Marselisborg Slot i Aarhus, men dansen rundt om juletræet bliver en smule ensom. For ingen af regentparrets børn eller børnebørn deltager i julefejringen, da de er i udlandet juleaften.
Det oplyser Kongehuset i en pressemeddelelse.
"I år vil Regentparret traditionen tro fejre julen på Marselisborg Slot i Aarhus. H.M. Dronningen og H.K.H. Prins Henrik modtog slottet i 1967 som en gave fra Dronningens far, Kong Frederik 9., og har siden holdt julen her i mange år," skriver Kongehuset i pressemeddelelsen.
jwh.