Fortsæt til indhold

Her blev Kims arm fundet - sådan var den efterladt

Den afdøde svenske journalists arm blev fundet cirka 1 kilometer fra, hvor man fandt hendes hoved og ben

Samfund
Jacob Nielsen

Den arm, der blev fundet af dykkere i Køge Bugt tirsdag, er venstre arm på den svenske journalist Kim Wall, som blev dræbt ombord på Peter Madsens ubåd UC3 Nautilus.

Armen lå frit og var holdt nede med strips og rørstykker, svarende til det der blev fundet på benene fra Kim Wall.
Den blev fundet cirka 1 kilometer fra det sted, hvor hendes hoved og benene blev fundet, oplyser Københavns Politi.
Politiet har sammen med Forsvarets dykkere igen i dag været på vandet og dykket efter den højre arm, som er den sidste kropsdel, der mangler.
Der blev ikke gjort nye fund i dag, og man fortsætter derfor eftersøgningen i morgen.
Ubådsejeren Peter Madsen sidder fortsat varetægtsfængslet sigtet for drab på Kim Wall og usømmelig omgang med lig.