Fortsæt til indhold

Lussinger og kokain i det aarhusianske natteliv

På Åboulevarden blev en 25-årig mand sigtet for vold foran Kuhstall, mens en 26-årig mand på Bodegaen blev sigtet for at have kokain på sig

Samfund
Arkiv

En 25-årig mand blev i nat klokken 03.56 anholdt for at stikke en 27-årig mand en lussing. Episoden skete, da de to mænd stod i kø til baren Kuhstall på Åboulevarden.
Ifølge den 27-åriges forklaring vendte den 25-årige mand sig pludseligt om og gav ham fuldstændigt umotiveret en ordentlig lussing med flad hånd på kinden.

En dørmand løb straks hen og tog fat i den 25-årige og tilbageholdt ham, til politiet kom frem. Den 25-årige nægtede forholdet, men blev sigtet for vold, fortæller Østjyllands Politi.

Kokain i lommerne

To timer var der problemer på Bodegaen på Åboulevarden.

En 26-årig mand blev i her til morgen sigtet for besiddelse af narko, da han blev taget på fersk gerning med en pose kokain i lommen.

Dørmændene på Bodegaen på Åboulevarden ringede til politiet kl. 6.06, da de opdagede en gæst med stoffer på sig.

Da betjentene kom frem, indrømmede manden straks, at han havde kokain på sig, og han blev sigtet på stedet, fortæller Østjyllands Politi.

mj