Alle stemmerne er talt op
Socialdemokratiet beholder sine 13 mandater, imens SF har haft et godt valg med stor fremgang
Så er den sidste stemme talt op i Aarhus kommune, og det er derfor muligt at se, hvordan de forskellige partier har klaret sig. Socialdemokratiet fortsætter som Aarhus' markant største parti med 37,9 procent af stemmerne og beholder samtidig også deres 13 mandater i byrådet med en meget lille tilbagegang. SF bliver den store vinder med en fremgang på 2,5 procent og et ekstra mandat.
Venstre beholder seks mandater, men har en tilbagegang på 1,9 procent.
Den samlede stemmeprocent lå i Aarhus på 70,5 procent, hvilket nærmest er identisk med valget i 2013, hvor den lå på 70,49. I år var der 13.549 flere stemmeberettigede end ved seneste valg.
Nu fortsætter forhandlingerne på rådhuset, hvor de forskellige rådmandsposter skal fordeles. Lokalavisen Aarhus er med hele natten og opdaterer her på sitet samt på Facebook.
Sådan har stemmerne fordelt sig
Socialdemokratiet: 37,9 procent (-0,3) 13 mandater
Radikale Venstre: 8,2 procent (-0,1) 2 mandater
Det Konservative Folkeparti: 4,2 procent (-2,0) 1 mandat
Nye Borgerlige: 1,1 procent (1,) 0 mandat
SF: 9,2 procent (2,5) 3 mandater
Liberal Alliance: 4,1 procent (0,3) 1 mandat
Kristendemokraterne: 0,7 procent (0,1) 0 mandat
Nationalpartiet: 0,2 procent (0,2) 0 mandat
Dansk Folkeparti: 6,4 procent (-0,9) 2 mandater
Venstre: 15,3 procent (-1,9) 6 mandater
Enhedslisten: 7,2 procent (-2,2) 2 mandater
Alternativet: 4,9 procent (4,9) 1 mandat