Mere velfærd ved at sænke skatten?
Konservative Syddjurs afviser, at det vil koste på de kommunale kernevelfærdsydelser at sænke kommuneskatten
”Pengene ligger bedst i borgernes lommer” var i sin tid et valgslogan for den konservative politiker Poul Møller, finansminister i en del af perioden 1968-71 under VKR-regeringen ledet af Hilmar Baunsgaard.
Konservative Syddjurs har gjort det til et mantra under valgkampen, at kommuneskatten skal ned - og ikke bare et lille nøk.
Borgmesterkandidat Tommy Bøgehøj har gentaget det på stort set samtlige vælgermøder: “Vi betaler i Syddjurs Østjyllands højeste kommuneskat på 25,9 procent. Det stiller os dårligt, når vi snakker bosætning.”
Tommy Bøgehøj foreslår, at kommuneskatten sættes ned fra de nuværende 25,9 til 24,9 procent - altså 1 procentpoint - over en femårig periode.
Tallenes tale
Ifølge Syddjurs Kommune vil en reduktion af kommuneskatten med 0,1 procentpoint i 2019 på baggrund af kommunens budgetterede udskrivningsgrundlag betyde en samlet skattelettelse på 6,9 mio. kroner.
Hvor stor skattereduktionen bliver i hvert af årene fra 2019 til 2023, hvis kommuneskatten hvert år reduceres med 0,2 procentpoint, fremgår af tabellen (se faktaboks).
Alt andet lige vil der over en femårig periode blive flyttet sammenlagt 227,2 mio. kroner ud til borgerne.
Kompenserer staten?
I den årlige økonomiaftale for landets 98 kommuner mellem staten (finansministeren) og Kommunernes Landsforening har der de senere år været en statslig skattepulje til kommunerne.
Den har hidtil været udformet således, at en kommune, der sætter skatten ned, kan ansøge staten om at blive kompenseret for sine tab af indtægter: 75 procent finansieringsdækning i år 1, 50 pct. i år to og tre og 25 procent i år 4.
“I vores regnestykke forudsætter vi, at kommunerne i de kommende år fortsat bliver kompenseret af staten, når de sætter skatten ned,” siger Tommy Bøgehøj.
“Over en femårig periode giver det 227 mio. kroner ud i lokalområdet og efter kompensation fra staten koster det kommunen cirka 60 mio. kroner.”
“En del af de 227 mio. kroner bruges i lokalområdet, og en stor del kommer tilbage i kommuneskat via en kombination af flere arbejdspladser og øget omsætning hos områdets forretninger, håndværkere m.m. . Det er en ren win-win forretning.”
S, SF og Enhedslisten bider ikke på Bøgehøjs regnestykke.
De tre partier fastholder, at det vil gå ud over velfærden, hvis kommuneskatten nedsættes i det omfang, som Konservative og flere af de øvrige borgerlige partier har planer om.
Hidtil har venstrefløjen formået at holde den borgerlige side fast i en skruestik.
Senest ved forhandlingerne om kommunens 2018-budget, hvor kun Konservatives Jørgen Brøgger valgte at stå udenfor forliget, fordi han ikke kunne få en skattenedsættelse. Alle øvrige borgerlige partier valgte at stemme for.
Skulle KV17 resultere i en rød borgmester, vil den blå side presse ekstra hårdt på for, at få kommuneskatten ned de kommende år.
Det bliver på dette område, at vandene vil skille politisk de kommende fire år.