19,51 procent har stemt før klokken 12.00
Den foreløbige stemmeprocent er på 19,51 procent, viser opgørelse fra Favrskov Kommunes valgsekretariat
Her klokken 12.00 har knap 20 procent af vælgerne stemt i Favrskov. Det viser en opgørelse som Favrskov Kommunes valgsekretariat har sendt ud kort efter klokken 12.00.
Det svarer til 7.023 vælgere i alt.
Ser man på det procentvise fremmøde, så er man mest vågen i området omkring Rønbæk i Hinnerup og Grundfør.
Der kan stemmes til klokken 20.00 i aften. Derefter lukker valgstederne, og der tælles først listestemmer og derefter de personlige stemmer.
Kommunen holder valgcafé i InSide om aftenen og alle er velkomne. Det er også her størstedelen af kandidaterne vil mødes og følge den sidste optælling.Og her politikerne med al sandsynlighed vil konstituere sig.
Det forventes, at listestemmerne er endeligt talt op klokken 23.00, mens det nok bliver over midnat før en foreløbig optælling viser, hvem der bliver de 25 i byrådssalen.
Det afgør en fintælling onsdag morgen.