Fortsæt til indhold

Mand stukket med kniv i ryggen

En 28-årig mand fik mindre knivstik i ryggen og på undersiden af armen

Samfund
Arkiv

En 28-årig mand blev i går angiveligt stukket med en kniv på Dybbrovej i Højbjerg. Østjyllands Politi fik en anmeldelse om knivstikkeriet klokken 20.05. Her forklarede manden, at han i beruset tilstand havde sat sig ind i en bil, der holdt på vejen, hvor føreren havde vinket ham ind.
Pludseligt kom en mand hen til bilen, hev ham ud og stak ham med en kniv i ryggen og gav ham et par slag i hovedet med en knytnæve. Den 28-årige flygtede herefter.
Politiet kunne konstatere, at manden havde fået et mindre stik i ryggen og på undersiden af armen. Den nærmere efterforskning skal nu vise, hvad der præcist er sket på stedet.
Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.