Fortsæt til indhold

Her har 'Louise-manden' været på spil

Lokalavisen Aarhus er blevet kontaktet af flere, som har haft besøg af 'Louise-manden'

Samfund
Camilla Olesen;Danni Paulsen;Jonas Wrede Hansen

(Lokalavisen Aarhus vil meget gerne i kontakt med personer, som har mødt den såkaldte 'Louise-manden'. Skriv en mail til: jwh@lokalavisen.dk)

Den 28-årige mand, som ifølge Østjyllands Politi er den såkaldte 'Louise-manden', blev i går, torsdag, varetægtsfængslet i surrogat på psykiatrisk afdeling frem til 20. december. Det stod klart efter et retsmøde, hvor det blandt andet kom frem, at den 28-årige mand tidligere er blevet dømt for lignende forhold og også har været varetægtsfængslet.
Politiet har kendskab til 11 forskellige forhold, hvor fire af dem er nye, som manden endnu ikke er blevet dømt for. Lokalavisen har været i kontakt med flere, der har haft besøg af den formodet 'Louise-manden', men ikke har meldt det til politiet. I det interaktive kort nedenunder er både ikke anmeldte og anmeldte forhold vist.
"Vi opfordrer til, at man anmelder det til politiet, hvis man har haft besøg af ham," fortæller Jeanette Løv Rasmussen, kommunikationsmedarbejder hos Østjyllands Politi.