Fortsæt til indhold

Julefrokost for byens hjemløse og julehjælp til anbragte børn

Der er julemad, musik og gratis klipning til de hjemløses julefrokost

Samfund
Jeppe Rafn

Igen i år kan hjemløse i Aarhus se frem til at komme til julefrokost med livemusik, gratis klipning, mad, godteposer og meget mere. Det oplyser den frivillige organisation 'Hjemløs i Århus' i en pressemeddelelse.
LÆS OGSÅ: Jul for hjemløse i Aarhus
Julefrokosten finder sted i Frit Oplysningsforbunds lokaler i Aarhus søndag 17. december klokken 12-16.
Udover julefrokost uddeler 'Hjemløs i Århus' også 300 julehjælpskasser til børn, som er anbragt udenfor hjemmet og som alle skal hjem til jul.
LÆS OGSÅ: Anbragte børn fejrede jul på ARoS
"I år har jeg modtaget Smukfondens legat, som har gjort det muligt at få familiespil i alle kasserne som en julegave til familierne. Vores kære borgmester kommer søndag den 17. december og deltager i julefrokosten, men også for at give et nap med, når vi pakker alle kasserne," fortæller Rikke Sejthen fra 'Hjemløs i Århus'.
LÆS OGSÅ: Rikke samler sokker ind til byens hjemløse
Dagen inden julefrokosten for de hjemløse, holder man tøjindsamling for de hjemløse, ligesom folk kan komme forbi med en julegave til de hjemløse, som ønsker varme sokker, skiundertøj, huer og vanter.
Du kan læse mere om tøjindsamlingen på organisationens facebookside.