Fortsæt til indhold

Aarhus har fortsat tre områder på

Transport- og Bygningsministeriet har netop offentliggjort den nye ghettoliste. 22 områder er på. Aarhus står for tre af dem

Samfund
Arkiv

22 boligområder er med på årets ghettoliste. Det er tre færre end sidste år og samtidig det laveste antal siden listen blev indført tilbage i 2010. For Aarhus er listen dog uændret i forhold til sidste år. Byen er nemlig fortsat repræsenteret med tre områder.
Bispehaven, Skovgårdsparken og Gellerupparken/Toveshøj er således stadigvæk at finde på listen.
Skokgårdsparven kom på ghettolisten sidste år, og dengang fik det kritik fra boligområdets beboere, at området blev kategoriseres som en ghetto.
De fem kriterier, som listen udarbejdes efter, handler om beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet, andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund, kriminalitetesniveau, uddannelsesniveau og indkomst.
Boligminister Ole Birk Olesen glæser sig over, at der på landsplan er tre færre boligområder på listen i forhold til sidste år, men fortæller samtidig, at der fortsat arbejdes på at nedbringe antallet af ghettoområder.
"Regeringen ønsker at sætte turbo på arbejdet med at nedbringe antallet af ghettoområder. Vi skal have nogle mere effektive redskaber til at ændre beboersammensætningen. Det vil vi prioritere, når der næste år skal indgås en ny aftale om Landsbyggefondens midler," siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) i en pressemeddelelse.
jwh