Fortsæt til indhold

Vi vandt, men må ikke hvile på laurbærrene

Norddjurs borgmester Jan Petersen funderer i det nye nummer af Norddjurs Socialdemokraten over valgresultatet, og han tror på ny fremgang om fire år, hvis Socialdemokratiet får skruet på de rigtige knapper og lærer af valget i 2017

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

“Med sejren i ryggen, skal vi imidlertid allerede nu lægge grunden til at vinde valget igen om fire år,” skriver den genvalgte Norddjurs borgmester Jan Petersen i det nye numer af Norddjurs Socialdemokraten.

'Vi' er Socialdemokratiet i Norddjurs, der med 41 procent af stemmerne og 11 mandater på ny, fortsatte den stemmemæssige fremgang fra de to seneste valg.

Socialdemokratiet var tæt på at få det 12. mandat hevet i land, men der er gode chancer for, at det kommer næste gang, ifølge Jan Petersen, der nævner tre forhold, hvor der er plads til forbedringer, hvis mandat nummer 12 skal i hus:

1. Stærke lokale kandidater i alle områder. Det var denne gange ikke tilfældet i Vivild og Ørum, og det forklarer Socialdemokratiets tilbagegang i de to områder, mener Jan Petersen.
2. Manglen på 1 eller flere unge kandidater i Grenaa, kan være forklaringen på marginal tilbagegang i Socialdemokratiets traditionelle højborg.
3.”Noget kan også tyde på, at vi var for utydelige i vores fokus på børnehaverne,” noterer Jan Petersen som det tredje punkt.

Samklang med vælgerne

“Disse tre vinkler på valget, skal imidlertid ikke spærre for, at vi gik frem og førte en politisk indholdsrig kampagne, hvor de fælles budskaber virkede for os alle samtidig med, at hver enkelt kandidat tegnede en egen profil. Vores politiske dagsorden og vælgernes var den samme. Velfærden for de ældre og folkeskolen var de vigtigste emner, mens emner som flygtninge/indvandrere og vindmøller optog meget få vælgere,” skriver Norddjurs borgmesteren, der dybest set tolker valgresultatet som en klar indikation af, at “vælgerne er trygge ved os, ser vi har en rigtig retning for udviklingen af Norddjurs med en indre balance mellem by og land og at vi er den samlende kraft i Norddjurs Kommune.”

“Jeg hørte efter valget ofte den bemærkning, at det var godt i vandt. Vi ved jo hvad vi har. Den tryghed der er hos mange vælgere ved os, må imidlertid ikke blive nogen sovepude. Uden at ignorere behovet for politisk tryghed lokalt i en på mange måder usikker og uforudsigelig verden, så skal vi de næste år sikre nye socialdemokrater på listen, der geografisk og aldersmæssigt kan sikre, vi fortsat står stærkt og kan gå frem.”

Lever med tilbagegang

Jan Petersen fik 2.858 (33 procent af samtlige stemmer på Socialdemokratiet) personlige stemmer ved det seneste valg. Ved valgene i 2013 og 2009 fik borgmesteren henholdsvis 3.039 (36 procent af samtlige stemmer på Socialdemokratiet) og 3.931 (52 procent af samtlige stemmer på Socialdemokratiet).

Alle socialdemokrater, der opnåede genvalg i 2017, gjorde det med større personlige stemmetal end i 2013, bortset altså fra borgmesteren.

“Det lever han fint med, for måske var valgets hovedspørgsmål for mange ikke et ønske eller behov for et borgmesterskifte, men på personsiden mere et spørgsmål om, hvem man i øvrigt gerne så i den socialdemokratiske gruppe,”