DMI advarer om glatte veje her til morgen
Kør forsigtigt og tag afsted i god tid, lyder rådet
Både DMI og Vejdirektoratet advarer mandag morgen om, at der kan være glatte veje i Aarhus-området.
Vejdirektoratet skrev i morges klokken 05.18, at der er glatte veje i Aarhus på udsatte steder.
Ved 6-tiden fulgte DMI op med en trafikvarsel om, at der er risiko for rim- og isglatte veje i store dele af landet, herunder Østjylland. Vejtemperaturerne ligger omkring eller under frysepunktet.
DMI opfordrer trafikanter til at tage afsted i god tid og køre forsigtigt.
Risiko for rim- og #isglatte veje i store dele af landet. Tag afsted i god tid og kør forsigtigt. Pæn dag med solskin mod nord og øst - mere skyet med byger mod syd og vest. https://t.co/z31clP3zON pic.twitter.com/rZtrdp1ung
— DMI (@dmidk) 20. november 2017