Fortsæt til indhold

Pernille Blach Hansen takker nej til direktør-stilling

Pernille Blach Hansen tager alligevel ikke stillingen som direktør for Teknik og Miljø

Samfund
Arkiv

Pernille Blach Hansen har meddelt, at hun ikke ønsker ikke at være direktør for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.
Det skriver Teknik og Miljø i en pressemeddelelse.
Onsdag aften valgte et flertal i Aarhus Byråd ellers at tilbyde det tidligere socialdemokratiske folketingsmedlem stillingen, men det var uden støtte fra de borgerlige partier, som satte spørgsmålstegn ved, om hun var kvalificeret nok.
LÆS OGSÅ: BALLADE OM NY TEKNIK-DIREKTØR I AARHUS
Flere medlemmer af byrådet brød fortroligheden omkring rekrutteringsprocessen for at udtrykke uenighed om den valgte kandidat, inden Pernille Blach Hansen var blevet tilbudt stillingen.
”Jeg er ked af Pernille Blach Hansens beslutning, men jeg må samtidig sige, at jeg sagtens kan forstå hende. Hun har ikke fået en anstændig behandling. Det vil være min indstilling til Magistraten, at vi sætter ansættelsesproceduren i bero med henblik på, at en ny direktør kan tiltræde efter årsskiftet,” siger Kristian Würtz (S), rådmand for Teknik og Miljø.
dp