Fortsæt til indhold

Drengen fra Horndrup som blev stjerne i Afrika

Danskfødte Mzungu Kichaa gav koncert på Sherwood-scenen lørdag i regn

Samfund
Michael Wulff

“Det var lige da vi startede med at spille, at regnen kom for første gang under denne Smukfest. Men det gik alligevel.”
Ordene kommer fra Mzungu Kichaa, der også har det mere almindelige danske navn Espen Sørensen. For han er født og opvokset lige syd for Skanderborg i Horndrup, hvor hans familie stadig bor.
LYT: HELE INTERVIEWET MED ESPEN FRA HORNDRUP AKA MZUNGU FRA TANZANIA
Lørdag åbnede han Sherwood-scenen med en koncert kl 12 sammen med sit østafrikanske band.

Vildmarksbadet

Efter koncerten gik hele bandet gennem den regnfulde skov til backstage ved Bøgescenerne.
Her ventede et vildmarksbad på de musikere, som ikke kender den slags fra Tanzania.
“Dernede kommer regnen ikke pludseligt som her. Der er måneder, hvor det regner og måneder, hvor der er tørt. Derfor har vi slet ikke en slags DMI. Vi ved, hvornår det sker,” fortæller Espen, inden han forsvinder ind og skifter til badebukser.
De næste par måneder er han på tourné i Danmark. Han er også ambassadør for SOS Børnebyerne, og i Tanzania var han dommer i deres udgave af X-factor.
Espen eller Mzungu er et stort navn i Østafrika i dag. Hør hele interviewet her.