Tidligt frimureri eller alkymistens værk
“Slottet gemmer en hel masse symbolik, som var halvvejs guddommelig på en tid, hvor det, som siden hen blev til videnskab, også blev set som noget Gud egentlig havde skabt. Og derfor ofte kom i konflikt med datidens kirke”.
Sådan lokker arkitekt Niels Bjerre Jørgensen, Hevring, læserne ind i sit tanke-univers, hvor han sætter fokus på Gammel Estrup og opstiller nogle interessante teorier om, hvorfor slottet ser ud, som det nu engang gør anno 2017.
“Hvorfor er kapellet - kirkerummet - i den underste etage af Gammel Estrup muret op med buede hvælv, som et kælderrum. Når salen ved siden af, har et helt normalt loft med bjælker?”
Det er et af de spørgsmål omkring konstruktionen på den gamle herregård, der har overrasket Niels Bjerre Jørgensen i en grad, så han har skrevet et større værk om arkitekturen på Gammel Estrup.
Et sammendrag af hans observationer og “arkæologiske” undersøgelser kan læses i et afsnit i “Herregårdsmuseet Gammel Estrups årbog 2017”.
Og det sker under titlen “Rethink arkitekturen - om alkymi og astronomi på Gammel Estrup”.
“Normalt vil man kun bygge sådanne hvælvinger i en kælder. Senere gik jeg i gang med at læse opmålingstegninger for at se, om jeg kunne finde noget geometri som man brugte i renæssancen.
Under den proces nåede han frem til at se kapellet som delt vandret i en øvre del fuld af runde buer og en nedre firkantet del.
Og det passer ind i frimurernes symboler med passer og vinkel - symboler på runde linjer og firkanter.
Rundt i alle krogene
Det hele tog sin begyndelse, da Niels i 2009 i en periode var ansat på herregårdsmuseet.
“Her kom jeg rundt i alle krogene og kom til at undre mig over nogle ting, som bare var mærkelige Hvorfor havde man bygget det ene trappetårn inde i gården mærkelig skævt? Hvorfor var det ikke som normalt bygget vinkelret på bygningen?
Der har været en større ombygning på Gammel Estrup for lige præcis 400 år siden, hvor der blev bestilt rigtigt mange byggematerialer hjem.
Den daværende ejer Eske Brock var en af datidens ret så indflydelsesrige mænd i landet og en nær ven af kong Christian IV.
Den væsentlige del af denne omfattende ombygning kan dateres til 1617, hvor Gammel Estrup gik fra at være en lille firlænget lukket middelalderborg til at blive åben mod øst og være trelænget.
“Og så blev jeg fascineret af nogle af de mange udsmykninger. Jeg kender udmærket alkymist-kammeret og historien om, at en af de lidt senere ejere blev kendt som “alkymisten”.
Niels Bjerre Jørgensen minder om, at på den tid var alkymi en form for videnskab. De kloge tanker drejede sig ofte om de fire elementer og hvordan de hang sammen og om planeternes bevægelse.
“En mand som Tycho Brahe var jo lige så meget alkymist som han var astronom og i øvrigt også astrolog”.
Den undersøgende arkitekt mener ikke, det er helt utænkeligt, at specielle tanker omkring alkymisme har sat sig sine spor i forbindelse med ombygningerne på Gammel Estrup. I øvrigt på samme tid, som i d
et sydlige Europa en ny byggestil, renæssancen, vandt frem med en god del symbolik.
Til at forestå ombygningen af Gammel Estrup kom der også en bygmester, som ingen i dag rigtigt ved hvem var.
Frimurer-tanker i spil
“Jeg tror, at denne bygmester har haft nogle filosofiske renæssance-arkitekt-tanker, som siden er gået hen og blevet det, vi kender som frimurer-tanker. Noget med at få det guddommelige ned i bygninger og på den vis forbinde himmel og jord”.
Med sine store økonomiske midler har Eske Brock haft rigelige midler til at forestå det ret så bekostelige byggeri.
Niels Bjerre Jørgensen har under sine mange granskninger og opmålinger fundet mange bygningsmæssige konstruktioner, der ganske enkelt ikke hænger sammen med den almindelige byggetradition.
“Jeg har forsøgt, at tænke lidt i de samme baner, som de har gjort på den tid. Og det giver så meget mere mening. Men om det er rigtigt, det kan man jo strengt taget ikke vide?”.
Niels Bjerre Jørgensen kommer også ind over det ganske særprægede sydtårn med alkymistkammeret, som kan sammenlignes med flasken, der indeholder de fire eller fem elementer - og hvor de midterste kammer har malede himmelblå luftige draperinger hele vejen rundt, der kan symbolisere luften.
Vi slutter af med en lille appetitvækker, der måske kan bringe tankerne lidt i retning af en nyklassiker som “Da Vinci Mysteriet” - uden dog at lægge op til helt så vidtfavnende konspirationsteorier.
Kort fortalt går teorien ud på, at placeringen at tårnene på Gammel Estrup kunne være en hyldest til Tycho Brahes største opdagelse - den nye stjerne i Cassiopeia.
Hvert tårn er bygget under en af de velkendte stjerner. Det sidste punkt i Cassiopeia er imidlertid ikke et tårn - men et kildevæld, der føder voldgraven med nyt vand.
Ny stjerne, nyt vand. Lidt at tænke over.
Go` fornøjelse.
@Fakta.bjaelke:Fakta:
@Fakta.tekst:Niels Bjerre Jørgensen er 63 år gammel, uddannet arkitekt.
Bor i Hevring på Norddjursland.
I mange år ansat på Steno Museet I Aarhus og i en kortere periode i 2009 på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet.
Har stor interesse for såvel lokalhistorie som for at forstå tidligere tiders tankegang.
Bogen “Bygget Alkymi” er aktuelt under overvejelse hos et større forlag.
@Fakta.streg:
@Fakta.tekst: