Fortsæt til indhold

Odds 100 på at dronningen nævner 'AGF' i nytårstalen

Vanen tro kan der spilles på hvilke ord Dronningen nævner i sin nytårstale. Er man aarhusiansk lokalpatriot kan man hos spilleselskabet NordicBet finde spilmulighederne ”Aarhus”, ”Thomas Helmig” og ”David Nielsen”

Samfund
Arkiv

Det er ingen hemmelighed, at dronning Margrethe har et nært forhold til Aarhus. Det er derfor nok heller ikke helt utænkeligt, at hun ved årets nytårstale kunne finde på at nævne noget Aarhus-relateret. Hos spilfirmaet NordicBet kan man endda vinde penge, hvis man tør spille på bestemte ord. Og der er mange kreative muligheder og penge at vinde.
LÆS OGSÅ: Biskoppen i Aarhus skal vie og begrave de kongelige
Således er 'De Hviie', 'Thomas Helmig' og 'David Nielsen' blandt mulighederne, skriver NordicBet i en pressemeddelelse.
”Man skal nok være mere end inkarneret GF’er for at tro, at Dronningen har set lyset i De Hviie. Men hvem ved, om Hendes Kongelige Højhed har gæstet Ceres Parks VIP-loge i løbet af efterårssæsonen. Mere realistisk er det dog, at ”Aarhus” nævnes. Som protektor både for Aarhus som europæisk kulturhovedstad og for Aarhus Festuge vil det være nærliggende, at byen igen sættes på nytårsagendaen”, siger Thomas Holm, pressechef hos NordicBet, i pressemeddelelse.
Traditionen tro holder Dronningen sin nytårstale kl. 18.00 på årets sidste dag.
jwh