Fortsæt til indhold

Loppemarked i Ulstrup for en god sag

Røde Kors-butikken i Ulstrup holder markedsdag på butikkens parkeringsplads

Samfund
Arkiv

Røde Kors-butikken i Ulstrup holder snart den årlige markedsdag foran butikken. Det er lørdag 19. august fra klokken 10-15.
Butiksleder Tove Jensen glæder sig til den årlige tradition:
”Markedsdagen har været en glædelig tradition i mange år. Der kommer altid mange og viser stor interesse for butikken. Og så er alle jo vilde med loppemarkeder, så det bliver altid en hyggelig dag.”
Hvis det er på tide at rydde ud i gemmerne, kan man vælge at købe en stand til markedsdagen, der er stadig pladser tilbage.
Til markedsdagen er der andet end lopper. I butikken er der blandt andet et stort udvalg af strik og hækling fra byens nørklere, der frivilligt lægger pinde til en god sag.
Til markedsdagen sælges der også kaffe, the og kage – og føler man sig heldig, kan man prøve lykken i det Amerikanske Lotteri med fine præmier.