En af Danmarks mest kendte Youtubere giver den gas
Oplev Albert Dyrlund for fuld udblæsning på fredag - varm op med et videoklip her
Han regnes i dag som en af Danmarks bedst kendte YouTubere, og fredag 22. december kan du møde ham i Albertslund Centrum.
Navnet er Albert Dyrlund, og så er mange unge med, mens deres forældre og bedster nok lige skal have en nærmere forklaring.
Albert Dyrlunds YouTube-karriere startede i 6. klasse, hvor han sammen med klassekammeraten Anton lavede kanalen Novo Pleco, der var opkaldt efter Antons fiskemad. Da Albert kom i 7. klasse lavede han en musikvideo til en konkurrence på Ramasjang og gik rent faktisk hen og vandt en privatkoncert til sin skole med selveste Rasmus Seebach.
Herfra tog karrieren for alvor fat og efter deltagelse i X-Factor i 2014, hvor han nåede frem til Bootcamp, er Albert kommet med flere singler, som har hittet rundt omkring i hele landet:
“Hellerupdreng”, “Emoji”, “Ulla” og for nyligt “Smuk Uden Filter”.
På scenen i Centrum vil Albert Dyrlund fortælle lidt om sin jul og synge nogle af sine hits. Efter showet er det muligt at få en autograf og måske en selfie med den unge stjerne.
due
Se videoen "Emoji" med Albert Dyrlund her.