Fortsæt til indhold

De svageste blev ladt i stikken

2. juni vedtog Folketinget en ændring af serviceloven og en ny lov, der åbner op for tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse

Samfund
Grethe Bo Madsen

Efter tre års intens kamp for at få ændret serviceloven og åbnet op for, at udviklingshæmmede kan bruge deres egne penge til at tilkøbe socialpædagogisk ledsagelse af kendte medhjælpere, kunne festivalleder Lasse Mortensen 2. juni sætte et halvt flueben på to-do listen.

Den dag vedtog Folketinget nemlig den længe ventede ændring af serviceloven samt den nye lov om tilkøb.

Kort fortalt betyder det, at udviklingshæmmede borgere for deres egne penge nu kan købe ledsagelse af deres kendte hjælpere på de kommunale eller regionale bosteder, hvor de bor.

Det halve flueben skyldes det faktum, at den nye lov kun giver grønt lys for tilkøb, hvis det er tale om ferie, altså ture af mere end 24 timers varighed. Dermed er en gruppe af de aller-svageste, dem der ikke magter at være af sted i et helt døgn, fortsat ladt i stikken.

“Det sidste kapitel er ikke skrevet i den her sag. Vores budskab er blevet hørt, og der er åbnet op for, at vi igen har mulighed for at sende vores udviklingshæmmede borgere af sted på ferie eller festival med de hjælpere, de kender godt og er trygge ved, som ledsagere. Og det er godt,” understreger Lasse Mortensen.

“Men der sidder stadig en gruppe på 10-15.000, som er blevet glemt. De magter ikke at være af sted i et helt døgn, og for dem er der stadig ingen tilkøbsmulighed,” konstaterer festivallederen.

“Måske er der en lille sløjfe på historien, for man kan da godt frygte, at serviceniveauet kan bankes helt i bund, hvis det er det, kommunerne vil. Når der åbnes op for tilkøb, bliver det lettere for kommunen at sænke serviceniveauet. Men vi tror på en vis moral i kommunerne,” siger Lasse Mortensen og tilføjer, at festivalen vil holde et vågent øje med, om det finder sted.

LEV frygter konsekvenserne

Mens lederen af verdens største musikfestival for udviklingshæmmede således ser fortrøstningsfuldt på fremtiden, så er der andre boller på suppen hos Landsforeningen LEV, der frygter konsekvenserne af brugerbetalingen.

“Vi anerkender, at de her borgere har lov til selv at bestemme, hvordan de bruge deres penge. Problemet set med vores øjne er, at når der åbnes op for tilkøb at socialpædagogisk ledsagelse, så vil det føre til, at kommunerne i mindre grad er villige til at betale,” siger politiske konsulent hos LEV, Thomas Holberg.

“Det afhænger kort sagt af en kommunal vurdering, om borgerne skal på ferie eller med på festival. Mange kommuner har et virkeligt lavt serviceniveau,” understreger han.

“Vores bekymring går på, at hvis de udviklingshæmmede selv skal betale, fordi kommunerne med den nye lov nu får et incitament til at sænke deres serviceniveauet yderligere, så kommer der endnu færre på ferie eller festival i fremtiden.”

Den nye lov, der gør det muligt at tilkøbe socialpædagogisk ledsagelse, træder i kraft fra årsskiftet.

“Vi vil jo det samme”

Kort før årets Sølund Musik Festival gik i luften, var LEV på besøg i Sølund.

“Vi har haft et møde med LEV, et godt møde, og mit indtryk er, at vi er enige om, at sammen kan vi gøre en forskel. Den her sag er for alvorlig til, at vi skal gå i kødet af hinanden. Vi vil jo det samme, bare på hver sin måde,” mener Lasse Mortensen.

“Men det har da sat mange tanker i spil hos mig. Bekymringer for fremtiden, for jeg kan da også være urolig for, at alt på sigt bliver brugerbetalt. Det kan da sagtens være, vi er på vej mod afgrunden som festival. Men jeg tror nu ikke det går så slemt. Se nu bare: Vi har totalt udsolgt i år og ændringerne træder altså først i kraft til næste år.”

Ret til selv at bestemme

Leder af Landsbyen Sølund, Lone Bahnsen Rodt ser heller ikke nedskærings-spøgelser i horisonten.

“Jeg tror ikke, det går så galt som LEV spår. Det er ikke min oplevelse, at kommunerne generelt skærer ned. Der er måske nok enkelte kommuner, der har spekuleret i det i nogle år, hvor de har været meget trængt økonomisk,” siger hun.

“Det ligger implicit i serviceloven, at bostederne har en pligt til at sørge for, de udviklingshæmmede kommer ud og ikke lever bag lukkede døre. Det er ganske enkelt en del af opgaven. Oplever en bruger elle pårørende, at det ikke bliver praktiseret, så kan de klage via ankesystemet,” forklarer Lone Bahnsen Rodt.

Hun mener, der mangler en vigtig dimension i debatten.

“Det handler ikke kun om kommunernes vilje til at bruge penge på ledsagelse. Det handler også og måske især om noget så fundamentalt, som de udviklingshæmmedes ret til at bestemme over deres egne penge. Den dimension er fuldstændig druknet i debatten,” mener hun.

“Blot fordi de er handicappede og bor på et bosted, har de været ringere stillet end alle andre. Derfor er det positivt, man nu lovgivningsmæssigt laver den undtagelse, så de udviklingshæmmede får mulighed for at tilkøbe ledsagelse af deres kendte medhjælpere på bostederne,” understreger Lone Bahnsen Rodt.

“Mange udviklingshæmmede har store opsparinger og ikke meget at bruge pengene på. De har jo ikke ret mange muligheder for at bruge penge. Men lige netop her er der noget meningsfuldt for dem at bruge penge på, nemlig at komme ud og opleve. Det betyder rigtig meget i en ellers triviel hverdag uden ret meget variation.”