Fortsæt til indhold

Borgmestrenes løn stiger 30 procent

Samfund
Arkiv

Folketinget har vedtaget at give landets borgmestre en lønstigning fra næste år på godt 30 procent, så eksempelvis Skanderborgs borgmester, Jørgen Gaarde kan se frem til en løn på 985.729 kroner om året.
Stigningen smitter positivt af på de øvrige byrådsmedlemmer, da de får en vis procentdel i forhold til borgmesterlønnen.
Det betyder, at 1. viceborgmester Frank W. Damgaard vil få et vederlag på 73.930 kr. for den opgave, og 2. viceborgmester Martin Frausing Poulsen 24.643 kr. årligt.
De fire formænd for byrådets faste fagudvalg får hver 216.860 kr. årligt. Næstformændene i de fire udvalg og i Økonomiudvalget får 72.169 kr.. Mens de menige udvalgmedlemmer modtager 47.526 kr om året. Da antallet af medlemmer i de faste fagudvalg udvides fra nytår fra fem til syv, er der flere byrådspolitikere, der får sæde i to udvalg - og som derfor får dobbelt udvalgsvederlag.
Herudover får alle byrådsmedlemmer, minus borgmesteren, et grundvederlag på 89.314 kr.. Og yderligere 14.000 kr., hvis de har hjemmeboende børn under 10 år.
Et menigt byrådsmedlem med plads i et enkelt fagudvalg, som ikke har børn under 10 år, får dermed 136.840 kr. om året. boll-