Fortsæt til indhold

Kulturministeren besøger det "genopståede" Øm Kloster

Samfund
Arkiv

Kulturminister Mette Bock er klar på at være med og holde tale, når Øm Kloster genopstår 28. maj. Før og i Kristi Himmelfartsferien 23.-28. maj vil over 100 frivillige sammen med den franske kunster Olivier Grossetête opføre en kunstnerisk fortolkning af en af de gavle der engang var på Øm Klosters kirke.

Bag eventen står konceptet eSCAPE som er et samarbejde mellem Museum Skanderborg, Kunstråd Skanderborg, Skanderborg Kommune og VisitSkanderborg. eSCAPES-konceptet handler om at kombinere kunst, arkæologi og turisme – og at skabe og fortælle historier på steder, hvor der er gjort vigtige historiske fund under arkæologiske udgravninger.

"Med kunstværket ønsker vi på en helt ny måde at fortælle om en tid, hvor Øm Kloster havde stor betydning i samfundet og rejste sig storslået i landskabet. Kunstværket skaber et øjebliksbillede og sætter fokus på al den viden, som udgravningerne på Øm har givet os. Og som man nu kan opleve i formidlingen derude," lyder det fra eSCAPES-folkene, som er stolte over, at kulturministeren vil kaste glans over eventen.

I ugen op til kulminationen og kulturministerens besøg skal frivillige skabe papelementer til opbygning af værket. Det sker på en stribe workshops sammen med Grossetêtes hold, og lørdag 27. maj stables de mange papkasser oven på hinanden.

Når gavlen sidst på dagen troner spektakulært over de gamle ruiner, kommer munkene og skaber en poetisk afslutning på dagen.

Søndag 28. maj kan gæster opleve det imponerende monument, inden det sidst på dagen væltes. Sammen med kunstneren bag det 17 meter højre pap-kunstværk, Olivier Grossetête, tæller kulturminister Mette Bock og borgmester Jørgen Gaarde ned. Hele kunstværket væltes – og alle inviteres til at hoppe på papkasserne som en del af eventen.

Workshops

I ugen op til kulminationen og kulturministerens besøg skal frivillige skabe papelementer til opbygning af værket. Det sker på en stribe workshops sammen med Grossetêtes hold, og lørdag 27. maj stables de mange papkasser oven på hinanden.srj