Fortsæt til indhold

Giftige alger i Skanderborg sø

Selvom en grøn ’algesuppe’ præger Skanderborg sø er det nye Søbad ikke i fare

Samfund
Jørgen Bollerup Hansen

Siden august har der været giftige blågrønalger i Skanderborg Sø, men kommunens miljøvagt har valgt ikke at udstede et badeforbud.

I stedet er der sat advarselsskilte op steder, hvor folk normalt bader og færdes med hunde. Der advares mod at gå i vandet, hvis 'algesuppen' er for tæt, og undgå steder, hvor alger og skum er blæst sammen.

“Vi har ikke udstedt er badeforbud, da vi ikke mener, det er nødvendigt. Men vi holder øje med situationen, også selv om vi nu er udenfor badesæsonen, der slutter 1. september,” siger biolog Hanne Medum Lærke.
Hun kontrollerede sidst vandet onsdag i sidste uge.

“Der kan være en sundhedsfare ved høje koncentrationer, og hvor der er en bræmme af skum. Et standardråd er, at man skal kunne se sine fødder, hvis man strå i vand til knæene. Koncentrationen af alger i år er ikke exceptionelt, det særlige er, at det er vedholdende så langt ind i september,” siger hun.

“Flere steder ser det fint ud i dag, afhængig af vindforholdene,” siger hun.

En beboer på Oddervej har også set 'algesuppen'. Han mener, det bør afholde kommunen fra at investere millioner i det nye Søbad i Byparken. Men en miljørapport siger god for vandkvaliteten ved Byparken.