Kjeld og Kirsten giver en håndsrækning

Der er mange, som lever under svære vilkår med hjemløshed, misbrug og andre sociale problemer. Som har svært ved at gøre brug af de sociale og sundhedsmæssige tilbud, der er i kommunen, og som derfor er faldet uden for systemet. For de mennesker, er der hjælp at hente. For Kjeld Loftager, der er socialrådgiver og Kirsten Clausen, som er gadesygeplejerske kan med deres midlertidige tilbud, som hedder 'Det Opsøgende Team' hjælpe, indtil et mere ordinært støttetilbud sættes i værk.

“Vores opgave er at opsøge socialt udsatte borgere, som ikke får et tilbud i Skanderborg Kommune, for at få identificeret problemstillingerne og få handlet på dem,” siger Kjeld Loftager.

“Vores fornemmeste opgave er, at få dem ind i et ordinært eller relevant tilbud. Vi har et system i Danmark, og det skal vi have dem ind i, for så er de sikret,” fortæller han.

Men det handler først og fremmest om at finde de personer, som er faldet ud af systemet. Det gør teamet ved hjælp af henvendelser fra naboer, familier, læger, politiet, og myndigheder, som er bekymret for borgeren.

Når teamet ved mere om personen, tager de hjem og banker på. Og som de siger, er de fleste modtagelige overfor deres hjælp.

“Nogle er faktisk lettet over, at vi kommer, for så er der nogle, som hjælper,” fortæller Kirsten Clausen.

“Der er jo ingen, som ønsker at leve på gaden. Det tror jeg ikke på,” tilføjer han.

Tager ikke et nej for et nej

Kjeld Loftager fortæller, at der er stor forskel på de tilbud, der er i systemet og Det Opsøgende Team. For her tager de ikke et nej for et nej.

“I det etablerede system, er det sådan, at hvis man ikke henvender sig, så bliver det afsluttet. Sådan er det ikke her, vi bliver ved,” lyder det fra Kjeld Loftager.

Og når der så bankes på døren, er det vigtigt at få en god start, så folk vil tale med dem. Relationsopbygning er noget, som er utroligt vigtigt, fortæller de begge.

“Vi tager udgangspunkt i det vi hører, og det vi ser. Vi tolker ikke på noget som helst. Vi hører på og forholder os til det, de siger, uanset om vi tænker, at der måske er en anden historie,” fortæller han.

“Vi var ude hos en, hvor familien havde sendt os billeder. Der lå ret mange aviser, da vi kom derud. Så sagde jeg 'Hvae' skal du så på et eller andet tidspunkt have ryddet lidt op, for det er halvfarligt med aviser liggende på gulvet. Man kan jo falde.' Så grinte han og sagde, 'Jamen Kirsten, jeg er da begyndt at rydde op. Se min vindueskarm', og så var vindueskarmen ligeså fin. Så jeg sagde, at det kunne jeg da godt se, i stedet for at påpege det negative,” siger hun.

Det mest kritiske først

Når der så er åbnet for samtalen er målet er få identificeret problemstillingerne, så de kan finde ud af, hvor borgeren skal hen for at få den rigtige hjælp.

“Hvis eksempelvis en person er hjemløs, men også har nogle sundhedsfaglige problematikker, så kan jeg ikke begynde at arbejde med det sundhedsmæssige, fordi det at være hjemløs overskygger. Så vi kigger på, hvad der er mest kritisk for dem, og så tager vi det nedefter,” fortæller hun.

Og ifølge de to spænder deres hjælp bredt.

“Vi har både flyttet for folk, muget ud hjemme ved dem, og kørt dem til behandling, sådan vi kan sikre, at de møder op til deres behandling,” siger hun.

Kjeld Loftager tilføjer:

“Så det vi gør er, at vi tager folk i hånden, hvis de ikke selv er i stand til at tage kontakt til egen læge. Så laver vi aftaler, tager ud og henter dem på det tidspunkt aftalen er. Så kan de sige ja eller nej til, at vi tager med, men vi er lidt insisterende,” siger han og smiler.