Finder usædvanlig 5.400 år gammel økse
Moesgaard Museums inspektører mener, der kan være tale om et soloffer
En usædvanlig offerøkse med 5.400 år på bagen er dukket op i en lille mose nord for Aarhus, hvor man har lavet arkæologiske undersøgelser i forbindelse med den kommende bydel Nye, der skal rumme 15.000 mennesker.
Derfor er arkæologerne på Moesgaard Museum svært begejstrede for tiden, skriver museet på sin hjemmeside.
"Øksen er en stor såkaldt grønstensøkse fra den tidlige bondestenalder. Sådanne økser er ikke hverdagsfund, men de er heller ikke decideret sjældne. Sjældent er det derimod at finde dem i den sammenhæng, som de blev efterladt i for 5.400 år siden og i en så intakt stand, som det er tilfældet her. Dertil er der en særlig omstændighed, der gør dette eksemplar til noget helt exceptionelt: Øksen var smurt ind i rødgul okker, som får den til at ligne metal – eller mere præcist skinnende kobber," siger museumsinspektør og arkæolog Uffe Rasmussen fra Moesgaard Museum.
Kobber, der ikke findes naturligt som råvaremateriale i Danmark, var i sig selv ikke nogen sjældenhed på dette tidspunkt i stenalderen, men det kom kun til Danmark i begrænsede mængder. Kopier i form af eksempelvis grøntstensøkser frem for kobberøkser var derfor udbredte. Men i dette tilfælde var øksen altså smurt ind i rød-gul okker– hvilket ifølge museet ikke tidligere er set.
Øksen er afrundet frem for skarp, og det får arkæologerne til at vurdere, at der er tale om en ceremoniøkse og ikke en almindelig brugsøkse. Den har formentlig været brugt til et moseoffer, lyder vurderingen.
Den blev fundet 60 meter nordøst for bakketoppen hvor stendyssen kaldet 'Hundehøj' i sin tid lå. Dyssen stammer fra samme tid som øksen, og under undersøgelserne har man også fundet store sten fra det for længst sløjfede gravkammer.
"Retningen fra dyssen mod den ofrede økse svarer til midsommers solopgang," siger museumsinspektør og arkæolog på udgravningen ved Nye, Henrik Skousen.
"Mange forhold i sten- og bronzealder peger på solens centrale rolle i den rituelle verden, og her kan den rødgule farve i kobberet måske være relevant som gengivelse af solens glød. Blev den 5.400 år gamle offerscene i mosen neden for Hundehøj fremført en tidlig morgen under midsommersolens lange gyldne stråler? Er den rødgule økse solens økse – en gave fra Hundehøjs stenalderslægt til solguden?"