Hyggelig byfest i Høver
Beboerforeningen indbyder igen til fest med udflugt 11. august og fuldt festprogram lørdag 12. august
Høver Beboerforening indbyder igen små og store, unge og gamle til Danmarks rareste byfest.
Der er som sædvanlig skænket en stor del gaver til Byfesten, som vil blive brugt som præmier i det store lotteri, som udtrækkes ved aftenfesten.
Årets Byfest i Høver starter fredag 11. august med bil- eller cykeltur til Knudsø, hvor man spiser de medbragte madpakker og måske får en dukkert i søen. Afgang fra Beboerhuset kl. 17.
Gratis adgang
Lørdag 12. august begynder på legepladsen kl. 13, hvor der vil være opstillet borde til børnenes loppemarked.
Igen skal man have kåret Årets Høvermester i Petanque. Turneringen er åben for alle og tilmelding sker på pladsen.
Samtidig afvikles flødebollekonkurrence, og kl. 14 afholdes kagekonkurrence. Vinderen blive udpeget efter afstemning blandt de fremmødte.
Mens man nyder kaffen og de dejlige kager, afholdes hønseskidningskonkurrence.
Kl. 15 er der rundbold med et twist. Det er en holdkonkurrence, hvor både børn og voksne kan deltage, og det kan godt ske, man får våde fødder.
Kl. 16 slutter man på legepladsen med en gang traditionel æggekast. Der er gratis adgang til arrangementerne.
Kl. 18.30 er borde og stole stillet op foran Beboerhuset til den store grillfest.jesl