Fortsæt til indhold

Solide Rasmus Seebach gjorde det igen

Onsdag kl. 17.30 gik Rasmus seebach på Bøgescenerne og gensynsglæden var stor.

Samfund
Arkiv

@Byline.emne:SMUKFEST @Byline.JFM:Af Alexandra Bach Skanderborg Man ved hvad man får, når Rasmus Seebach går på scenen. Det er et solidt selskab med kærlighed, gode sange og et sceneshow, der er til at huske. Alt det leverede Seebach endnu en gang, da han onsdag eftermiddag indtog Bøgescenerne. “Fuck hvor er I søde. Jeg har glædet mig så meget til i aften,” sagde han da han trådte frem i eftermiddagslyset. Og gensynsglæden var stor, hvilket resulterede i at unge håbefulde unge kvinder råbte: “Jeg vil føde dine børn.” “Gift dig med mig.” Men at føde Rasmus Seebachs børn er nok ikke helt så realistisk. For han havde især fokus på den store glæde, der er ved at have en søn, da han stod på scenen og fortalte, at han for første gang i år havde ham med i bøgeskoven. “Som sagt er jeg blevet far. Den næste sang vil jeg spille for Holger, når han en dag bliver stor og får lyst til at flytte hjemmefra.” Og så spillede han ’Flyv fugl’, som de unge håbefulde piger sang med på, imens deres hjerter levede videre i drømmen. Hvis der er en ting, som man bider mærke i, når Rasmus Seebach optræder, så er det at han har publikum med. Det er det han kan, og det han er rigtig god til. Og så kan han finde ud af at lave ørehængere, som er nemme at synge med på. Og ørehængere var der nok af til koncerten, både ’Lidt i fem’, ’Uanset’ og Sandstorm’ blev spillet med publikum som kor. Kærligheden mellem Rasmus Seebach og publikum var ikke til komme udenom, og han må derfor betegnes som den samme solide Seebach, der endnu engang leverede et godt stykke arbejde i kærlighedens tegn.