Fortsæt til indhold

Vandet stiger mere end ventet

Gårsdagens prognose om 127 cm. vandstigning er nu ændret til 153 cm. ved Frederikssund.

Samfund
Arkiv

Lørdagens opløftende nyheder er nu afløst af en langt mere dyster pronose for, hvor meget vandet i Roskilde Fjord vil stige søndag aften.
Hvor prognosen forudså 127 cm. vandstandssstigning ved Frederikssund, lyder prognosen nu på hele 153 centimeter - og dermed højere end under stormen Urd.
I Isefjorden er prognosen ændret til 165 cm.
Frederikssund Kommune lagt fyldte sandsække ud ved følgende depoter:

  • Over Dråby Strand - lille strandvej ved p-pladsen
  • Dalby Strandvej ved p-pladsen for enden af vejen.
  • Kulhuse - for enden af barakvej ved busvendepladsen
  • Tørslev Hage - hjørnet af Granbrinken/Gammel Færgegårdsvej)
  • Frederikssund - p-pladsen ved indkørslen til Skyllebakkehavn
  • Frederikssund - hjørnet af fasanvej/slåenbakkealle.
  • Ved Vej og Park, Smedetoften 4 i Frederikssund.

Endvidere vil der i løbet af dagen bliv lagt watertubes ud ved kritiske steder.