Fortsæt til indhold

Polske arbejdere nedbryder rådhus

Samfund
Arkiv

@Byline.emne:erhverv @Byline.JFM:Af Jørgen Bollerup Hansen ry Efter, at der flere dage er kørt en minibus med polske nummerplader med polakker ind på det afspærrede område, hvor det tidligere Ry Rådhus rives ned, har flere borgere undret sig - ikke mindst efter, at det for nylig blev afsløret, at der tilsyneladende har været ansat polske arbejdere på nedbrydningsarbejde til det nye bibliotek på Klostervej i Ry på en løn noget over det danske niveau. Nogle borgere har derfor henvendt sig til byrådsmedlem Finn Sander Jensen (S), og han har nu sat sig for at undersøge, om de sociale klausuler, som kommunen har udstedt for arbejdet med det gamle rådhus, bliver overholdt. “Vi må have fuld sikkerhed for, at arbejderne får den løn, som er gældende på området, og vi skal også være sikre på, at de ansatte betaler skat,” siger Finn Sander Jensen til Midtjyllands Avis. Firmaet bag nedbrydningsarbejdet, L. H. Hockerup fra Bjerringbro, har ifølge avisen bekræftet, at de ansatte arbejder efter dansk overenskomst.