Fortsæt til indhold

Der skal afsættes flere skolepenge

Samfund
Arkiv

@Byline.emne:LÆSERBREV @Byline.JFM:Af Jens Erik Sørensen, byrådskandidat for Venstre i Skanderborg Kommune. Folkeskole Skanderborg kommune og særligt Hørning området har en stor netto tilflytning af nye borgere. Det stiller krav til trafikafvikling, dagstilbudspladser til børn og skolekapacitet, fritids, kultur/sports aktiviteter. De to skoler i Hørning er allerede presset til det yderste på lokaler. Kommunen har nedsat et udvalg af skolemedarbejdere, skolebestyrelsesmedlemmer, dagstilbudsmedarbejdere og politikere, der skal kommer med deres bud på løsninger på kapacitetsudfordringerne. På en workshop i juni havde engagerede forældre mulighed for at komme med deres ønsker. Der fremkom mange gode og konstruktive ideer og forslag, men også en begrundet undren over, at byrådet med en borgmester, der nu i otte år har ikke har vist rettidig omhu mht. nødvendige investeringer og vedligehold af kommunes skoler. Der er et efterslæb på ca. 250 mio. kr. i kapacitet og ca. 100 mio. i bygningsvedligeholdelse på skolerne i kommunen. Et af de forslag, der ligger i Hørning, er at bygge en ny 5–6 spors skole med ca. 1300-1400 elever. Der er kun plads til et byggeri af denne størrelse udenfor bygrænsen, og dermed langt fra de bestående fritids og sportsfaciliteter. Nogle forældre og politikere ser denne løsning som den bedste, men det er til en pris på ca. 200 mio. kr., og den kan først være klar i 2023-2024. Flere af forældrene gav udtryk for, at skolerne ligger rigtigt placeret i Hørning og at den manglende kapacitet kunne løses ved at lave en ny overbygnings enhed til 7–9 klasse. Et byggeri til dette behov, kan placeres ved Højboskolen og dermed tæt på fritidstilbuddene. Der er afsat 60 mil. til skolerne i Hørning i 2020. Beløbet rækker åbenlyst ikke til de helt nødvendige investeringer og renoverings behov. Det er mit håb, at udvalget vil se på skolerne i Hørning under et. Denne udfordring på skolekapacitet, vil i nær fremtid også blive synlig på Skovbyskolen. Borgere som flytter til Skanderborg kommune, og som dermed accepterer en af Østjyllands højeste kommuneskatte-procenter, har berettiget en forventning om en kommunal service på dagstilbudsområdet, skoler og ældreområdet, som modsvarer skattebetalingen. Der er behov for en ny venstre borgmester i Skanderborg kommune, som agerer proaktivt på de behov, som følger af en stigning i befolkningstallet (Forkortet, Red.)