Fortsæt til indhold

Smukfest får fanzy kontor istedet for skurvogne Hovedsædet for Skanderborg Festival er vokset ud af Føla-bygningen

Samfund
Arkiv

@Byline.emne: FORRETNING @Byline.JFM:Af Jørgen Bollerup Hansen Skanderborg Smukfest er vokset ud af Føla, hovedbygningen på Birkevej, der blev bygget som kontor for festivalen med plads til 10-12 medarbejdere. “Nu er vi tæt ved 30, og vi er vokset ud af Føla. Det har vi klaret ved at rykke sammen, og så rykke sammen endnu engang og inddrage mødelokaler. Og så har vi to skurvogne, hvor der arbejder otte, når vi er flest, fortæller Christer Lahn Steffensen, der er produktionskoordinator for Smukfest. Derfor har Smukfest nu revet en af de gamle lagerbygninger på Birkevej ned. Den erstattes af ny stor lagerhal på KærligHeden i Vrold. Og så er der på Birkevej ved at blive bygget små 1.000 etage-kvadratmeter nye kontorer. Det bygges råt som en stor hal med kontorer og en konferencesal med plads til 50 i to etager i den ene side og bagerst i bygningen - omkring et stort ’torv’, der bl.a. indrettes med pejs og sofaer, måske sofaer hængende i kæder fra loftet. “Vi vil gerne gøre det lidt Smukfest-agtigt, lidt sjovt, anderledes og finurligt, siger Christer Lahn Steffensen. De tre ansatte i Smuk Event - der for nylig var hyret af DGI-landsstævnet i Aalborg til hele den praktiske del om maden - får kontorer i nybygningen. Det samme gør de tre ansatte i lager og logistik og de fem-seks i Christer Lahn Steffensens afdeling, praktiker-folkene, der har ansvaret for festivalpladsen med opbygning nedtagning og vedligeholdelse. Og design af nye scener, barer m.v.. I Føla-huset fortsætter administration, økonomi, booking og festivalkommunikation. Samt reception og kantine.

Der bygges en ny lagerhal på KærligHeden, der erstatter hallen ved Føla, der er revet ned for at gøre plads til den nye kontorbygning Foto: Bollerup