Fortsæt til indhold

Det koster Danmarks dyreste vej

På den dyreste vej i 2017 koster husene 60.000 kr. per kvadratmeter - og så er det ellers bare at begynde at gange op

Samfund
Af Kathrine Albrechtsen

Det er de nyslåede husejere på Strandvejen i Charlottenlund, der samlet set i 2017 har givet allermest for deres kvadratmeter.

Knap 60.000 kr. er prisen per kvadratmeter, så med et gennemsnitshus på 150 kvadratmeter og lidt hovedregning, ender prisen på ni millioner kr. Det viser en opgørelse, som Boliga har foretaget.

Danmarks anden dyreste vej ligger ikke langt derfra. På Klampenborgvej har nye husejere måttet give 44.346 kr. for hver kvadratmeter.

Tredjedyreste vej ligger dog uden for Gentofte Kommune, nemlig på Gl. Strandvej i Humlebæk, hvor køberne skulle slippe godt 44.000 kr. per kvadratmeter.