Det var en, det var to, det var tre og det var fire sigtelser til knallertkører
Arkiv
@Byline.emne:POLITI @Byline.JFM:Af Claus Sonne Skanderborg En 37-årig mand fra Gedved reddede sig onsdag næsten sigtelser nok til et kortspil. En politipatrulje stoppede manden, fordi det så ud som om, at hans lille knallert kørte lige hurtigt nok. En test på et rullefelt afslørede, at knallerten var ’konstruktivt ændret’, så den kunne køre 55 km i timen. Dermed fik manden den første sigtelse. Den anden kom, fordi mandens styrthjelm ikke var spændt fast under kørslen, mens den tredje sigtelse bundede i, at manden var påvirket af hash. Som finale reddede manden sig en sigtelse for at opbevare 73,5 g skunk i rummet under knallertens sæde.