Fortsæt til indhold

En plads for børn som vil klatre og gemme sig

Kulturhovedstads-projektet My Playground er landet i Hadsten, hvor det bliver et par måneder

Samfund
Michael Wulff

Kigger man lige flygtigt, når man passerer Hadsten på gennemfartsvejen Skanderborgvej, ligner det et uheld med en bil fra et Hårde Hvidevarer-firma, som har tabt sin last. Men det er det ikke.
“Nej, jeg synes faktisk det er flot, selvom en kvinde lige sagde til mig, at det ligner vaskemaskiner og tørretumblere.”

’Min legeplads’

Sådan lød nogle af ordene fra borgmester Nils Borring, Favrskov, da han torsdag eftermiddag gik på scenen på Ernst B. Sunds Plads foran Kulturhus Sløjfen for at åbne endnu et Kulturhovedstad Aarhus 2017-projekt 'My Playground'.
“Ja, havde det nu været et rent Favrskov-arrangement, havde vi nok bare kaldt det 'Min legeplads.'
Men børnene er vist ligeglade med, hvad legepladsen hedder.
De mange kuber, som er drysset ud på pladsen, er oplagte legemål.
“Der er så mange muligheder for at kravle på dem,” lød det fra toppen, da Elias og Miriam fra Hadsten tog turen op og ned. Der er skridsikre underlag og masser af holdere, og dem styrer ungerne fra dag 1.

Taler af borgmesteren blandt andet og så Kalle fra Ramasjang, der satte gang i pladsen foran Kulturhus Sløjfen i Hadsten torsdag eftermiddag.

Regnvejr skabte aflysning

I formiddagstimerne op til åbningen kom et pænt stort regnvejr forbi Hadsten. Men da åbningen skulle foregå klokken 14, tog vejrguderne sig en pause, lagde indimellem et par solstrejf ind men lod det være tørvejr i det mindste.
Desværre betød regnvejret og de våde kuber, at et af programpunkterne ved åbningen blev aflyst.
“Parkour-folkene fra Randers kommer ikke, fordi det ikke er sikkert at springe, når det er vådt,” kunne Irene Bartholin Poulsen, daglig leder af Sløjfen, fortælle de mange børn.
SE PROGRAMMET FOR MY PLAYGROUND I HADSTEN

Miriam og Elias var ikke i tvivl: “Der er så mange muligheder for at klatre.”
Kuber med børn i Hadsten.
My Playground set fra Skanderborgvej i Hadsten.
Kalle fra Ramasjang satte gang i sagerne.
Fed legeplads, mente børnene.